Rikkes træninsprincipper

Rikke er den ene af de to passionerede kvinder hos Vufferiet, Rikke står for hundetræningen, temaaftener mm i Vufferiet.

Jeg træner udelukkende med belønningsbaserede principper

Her på min træningsplads træner vi ud fra belønningsbaseret principper.

Der er forsket meget i hundetræning og alt evidens peger på at belønningsbaseret træning er vejen frem. 

Jeg underviser i at hund og ejere lærer at arbejde sammen, så hunden lytter fordi det er sjovt og hyggeligt og ikke fordi den skal. På den måde får vi et meget mere positivt forhold til vores hunde.

Her på pladsen vil man opleve at vi træner i delmål, det betyder at jeg deler øvelserne op i små delmål, som vi arbejder os igennem over et forløb for at nå til slutmålet. Ved at dele øvelserne op, gør vi træningen nemmere for hunden og der er større sandsynlighed for succes.

Jo mere succes en hund oplever på træningspladsen, jo nemmere bliver den at træne.

Jeg gør også en dyd ud af at lære vores hunde at tænke selv.

Derfor får vi en hund, der selv tilbyder adfærd og som udvikler sig mentalt.

Det tager tid at træne en hund til at tænke selv, men når man har gjort det i en periode, vil man begynde at se en hund, der er initiativrig og selvsikker. Dette er gode egenskaber, som en hund kan erhverve sig, og på sigt bliver det nemmere og nemmere at indlære nye øvelser. 

Min passion for hundetræning startede tidligt


Jeg har igennem hele mit liv været interesseret i dyr og allermest hunde.

Da jeg var 12 år gammel, fik jeg efter mange års plageri lov til at få en hund. Det blev Billy, en dansk-svensk gårdhund med krudt i numsen og masser af personlighed.

Han lærte mig utrolig meget imens han levede og det var ham, der gjorde min passion for hunde større.

I 2021 valgte jeg at begynde på familiehundeinstruktøruddannelsen ved Irene Jarnved og har siden september 2022 undervist i hundetræning professionelt. 

Jeg har siden jeg var 12 erhvervet mig erfaring gennem teoretisk og praktisk træning af min egen og andres hunde og jeg læser stadig alt jeg kan om indlæringsteori.

Ud over at træne hund og undervise i hundetræning, så er jeg også hundelufter og startede med det tilbage i 2021. 

At være hundelufter har givet mig så meget lærdom, da jeg har haft med adskillige racer og hundepersonligheder at gøre.

Jeg har fået en hel del praktisk viden og forståelse for de racer jeg har luftet, alt fra Boxere, settere, franske bulldogs, foxterrier til labrador.

Dette gør mig kun bedre som træner, da jeg kan sætte mig ind i dig og din races behov.

Uddannelser

Jeg underviser familie-hundeejere i positive træningsmetoder og lære dem, hvordan de bedst kan forstå deres hund og derved træne hunden på en positiv måde.

Kontakt Rikke Roed

Mail: info@rikkeroed.dkwww.rikkeroed.dk

Tilmeld dig Vuffi klubben 🩷🐶

Tryk på den lyserøde knap "belønning" og tilmeld dig Vuffi klubben. Du får point hver gang du handler, eller henviser os til andre.

De point kan du bruge til at spare penge på Vufferiet 🐾